Kontakt sødoktoren

Konsultation


Efter min vurdering er dine skæl naturlige, og jeg tror ikke du kan få dem væk med skælshampoo

- Hvordan foregår en konsultation?

Et besøg starter med, at vi klarlægger dit formål. Det vil sige hvad du ønsker at bruge søen til.
Derefter udfører vi et tilsyn, hvor vi gennemgår søen. Om der er tilløb og afløb. Hvilke planter der vokser i og omkring vandet. Jeg tager fotos af søen og omgivelserne. Jeg måler sigtdybde, tager vandprøve og bundprøve.
Sammenligner vi tilsynet af søen med lægens undersøgelse af patienten, svarer sigtdybdemåling og vandprøve til en blodprøve, og bundprøven til stetoskop lytningen.
På vandprøven måles ilt, fosfor, pH og i særlige tilfælde BOD (biologisk iltforbrug)
Jeg udarbejder en rapport med diagnose, forklaringer og løsninger.

Hvad koster det?

(1) Spørgsmål jeg straks kan besvare er gratis.

(2) Konsultation via mail eller telefon. Timepris 500 kroner.
Du udfører selv tilsyn og sender oplysninger om søen. Send også digitale fotos af søen, vandet og omgivelserne. Brug evt. skemaet nederst her på siden. Jeg udarbejder rapport med diagnose mv. Normalt kan opgaven klares inden for en tidsramme på 2 timer (1.000 kroner). Er sagen mere kompleks, og kræver længere tid til analyser, opsporing af skjult forurening, undersøgelser og beregninger, er prisen 500 kroner pr. arbejdstime.

(3) Konsulentbesøg på å-stedet tillægges et startgebyr på 4.000 kroner plus kørepenge efter statens takst (pt. 3,52 kr/km) og bropenge. Jeg udarbejder rapport som ovenfor.

Måling af vandprøver sendt med posten koster 250 kroner. Timepris for yderligere konsulentarbejde er 500 kroner. Alle priser er inklusiv moms.

Jeg udfører kun opgaver mod betaling, hvor de kan klares inden for en tidsramme på 2 arbejdsdage. Jeg tager ikke betaling for opgaver, der indebærer længere tids faglig udredning og detektivarbejde, men deler gerne resultatet gratis, når mysteriet er opklaret. Eksempler på sådanne opgaver er mysteriet med algegrønne tørvegrave i Holmegaard Mose eller hvorfor flere millioner kroners iltning af Hald Sø og Furesø tilsyneladende ikke virker.



Skema til sø-tilsyn kan hentes her: