|
|
Forside - Hvorfor syge søer - Iltning - Mikroorganismer - Fiskemanipulation - Muslinger - Plantemanipulation - Halm - Aluminium - Oprensning - Spørgsmål - Konsultation - Artikler |
|
Spørg SødoktorenSiden er under udarbejdelse - flere spørgsmål og svar følger...Send spørgsmål på e-mail. Spørgsmål om et afgrænset emne kan andre have glæde af at kende. Svarene på sådanne afgrænsede spørgsmål bringer jeg her i brevkassen. Jeg kan ikke give korte svar på spørgsmål som - Hvordan holder jeg alger borte fra min sø? Det afhænger af hvad der er årsag til algeproblemerne, og hvad det er meningen, søen skal bruges til.Hvordan sikrer jeg et godt vandmiljø i min nygravede sø?Det meste af min rådgivning drejer sig om at sikre godt vandmiljø i næringsrige og forurenede søer. Her er der ofte brug for en hjælpende håndsrækning. Hvis vi ser på sagen fra den anden vinkel - nemlig hvordan man sikrer rent vand i en ny sø, som fra starten af ikke er forurenet - så er rådet sådan set enkelt nok: Man skal lade være med at forurene søen. Det vil sige sørge for, at der ikke tilføres næringsrigt vand eller næringsstoffer. Og så kan man i øvrigt lade søen passe sig selv. Hvis den ikke modtager forurening eller næringsrigt vand, er den selv-rensende, og kan holde sig ren i uendelig tid fremover. Der er ikke brug for vandrensende udstyr eller andre indgreb til at sikre rent vand i sådan en sø.Svaret på spørgsmålet er uddybet i en artikel med 10 råd til at sikre rent vand i en sø. Du kan hente artiklen her: Hvordan undgår jeg iltsvind under isen i min krebessø?Det ser ikke rigtig ud til, at Kong Vinter vil slippe sit tag, så jeg vil meget gerne vide lidt mere om iltning af min sø. Den er kun 3½ år gammel, ingen sedimenter på bunden, rigtig mange kransnåle og noget kildemos. Satte 500 stk yngel ud for 2½ år siden og 150 sættekrebs for 1½ år siden. Alt trives MEN nu har jeg jo altså 20 cm is på søen. Jeg vil jo nok have etableret et system, så jeg kan holde søen isfri - eller i hvert tilfælde noget af den isfri. Er det noget, der kan lade sig gøre uden de kæmpestore investeringer?Jakob Hej Jakob Du kan bruge en kompressor eller en iltningspumpe til at tø isen op. Hvis der er god vanddybde i din sø - 2-3 meter - kan den godt klare to måneders is, før ilten begynder at blive kritisk lav. Det vil sige under 50 pct. iltmætning eller 5 milligram ilt/liter vand. Dette kan du selvfølgelig kun kontrollere, hvis du har en iltmåler. Det er en god idé at få lavet noget forebyggende arbejde til at undgå iltsvind, før det indfinder sig. Når først ilten er sluppet op, er krebsene kvalt, og det er lidt for sent at reparere på det. Det forebyggende arbejde består i at gøre en kompressor klar med luftslange (haveslange) og en boblering (diffusor) omkring midt i søen, gerne trukket lidt over mod den sydvestlige bred. Du kan lave en diffusor af 2-meter halvtomme haveslange, hvori du borer to rækker huller med 1-mm bor. Der skal være 1-2 centimeter mellem hullerne, hvilket giver i alt 400-200 huller. Slangen bukkes til en ring, og samles med et T-stykke, hvor luftslangen fra kompressoren kan tilsluttes. Desuden vægtbelastes diffusoren med en ring af 8-mm rundjern, som sættes fast med kabelstrips. Du kan købe en færdig diffusor af mig. Den er lavet af sort PEL-slange, og koster 500 kroner. Jeg sender den med posten. Bobleringen tilsluttes luftslangen, som ligger oven på isen. Der må ikke komme vand i luftslange og boblering. Vandet fryser til is, så der ikke kan blæses luft gennem systemet. Men udstyret kan godt ligge klar oven på isen. Som luftpumpe kan du bruge en billig kompressor fra et byggemarked. Den kan fås til omkring 1000 kroner. Følg med i vejrudsigten. Når 5-døgns udsigten fortæller, at nu er der udsigt til en uges tøvejr, sænkes diffusoren ned på bunden. Du går simpelt hen ud på isen, hugger et hul, og sænker diffusoren ned. Luftslangen bliver liggende oven på isen. Sørg for at kontrollere, at diffusoren ligger ordentligt vandret på bunden. Der skal måske noget ekstra vægtbelastning på den yderste del af luftslangen, så luftslangen ikke stiger op, og trækker diffusoren på skrå. Tænd for kompressoren. Diffusoren afgiver nu bobler, som trækker varmt bundvand med op til overfladen. I løbet af et døgn er der smeltet en våge i isen. Efter 1-2 døgn med tøvejr er søen isfri. Der skal kun 2-4 dages isfri sø til, før vandet igen er ladet op med ilt. Herefter kan søen godt lægge til med is igen, og klare 1½-2 måneders is, før iltindholdet igen begynder at blive kritisk lavt. Jeg vil ikke anbefale at lade kompressoren køre konstant hele vinteren. Det er meget dyrt i strømforbrug, og også unødvendigt. En iltningsluftpumpe til søer har et meget lavt strømforbrug - omkring 5 kroner i døgnet. Sådan en pumpe er beregnet til at ilte søen kontinuert i sommerhalvåret. Den kan også bruges til at tø isen op om vinteren. En sådan iltningspumpe kan kun klare et vandtryk på 2 meters dybde. Derfor skal du sikre, at diffusoren ikke befinder sig dybere end 2 meter. Enten kan den ligge på bunden på 2 meters vanddybde. Eller den kan hænges op i en bøje ved hjælp af noget snor. Dette sidste arrangement har den fordel, at du kan trække diffusoren rundt i søen, efter hvor der er behov for at tø is op. Og det er nemt at trække den op, når den har gjort gavn. Lad ikke diffusor og luftslange blive liggende i søen. Der kommer vand i slangerne, og det fryser til is, så der ikke kan blæses luft gennem systemet, hvis der bliver brug for en 2. runde optøning af is senere på vinteren. Spørgsmålet om, hvordan man sikrer sin sø mod iltsvind, er uddybet i en artikel, som du kan finde her: Hvordan kommer jeg af med andemaden?Andemad er tegn på for megen næring i søen. Andemad kan ikke vokse i rent og næringsfattigt vand.
Andemad er også en af de vanskeligste problemer at komme af med. Det mest effektive er at fjerne andemadens
næringsgrundlag, nemlig ved at oprense og bortgrave næringsrigt mudder, og fjerne eventuelle næringskilder,
som spildevandsudløb eller drænudløb. Følgende løsninger har været anvendt i kampen mod andemad: |