Kontakt sødoktoren


Konsulter sødoktoren

Har du brug for råd til vandmiljøet - kontakt sødoktoren.

Iltning

Iltning sikrer et sundt vandmiljø med gode leveforhold for dyr og planter.

Aluminium

Behandling med aluminium binder fosfor. Det giver færre alger og renere vand.

Fiskemanipulation

Flere rovfisk og færre skaller kan gøre vandet i en sø mere klart.

Mikroorganismer

Bakterier kan udkonkurrere alger.

Plantemanipulation

Regulering af planter i en sø er den billigste måde at forbedre miljøet på.

Oprensning

Oprensning med gravemaskine er den mest effektive metode til at rense en næringsrig sø.

Du kan regne med vandmiljøet

Med eutrofieringsindeks kan man regne på vandmiljøet, og finde ud af, hvad spildevand eller anden næring betyder for søen som levested for krebs.
Flodkrebsen nr. 1, januar 2016.

Sådan graver du en sø til krebs

Planlæg før du graver, er det vigtigste råd til en god krebsesø. Krebs kræver rent vand med gode iltforhold. Om det kan opfyldes i en ny sø, finder man bedst ud af ved at undersøge og planlægge, før gravemaskinen går i gang.
Flodkrebsen nr. 3, november 2015.

Byg din egen krebsedam af folie

Drømmen om en sø med klart vand kan blive virkelighed, selv om jorden er tør sand og vandet forurenet. Med gummifolie kan du anlægge en mindre sø hvor som helst. Med den rette udformning og vandrensning kan søen anvendes til både krebs og badning.
Flodkrebsen nr. 2, september 2014.

Kan minivådområder anvendes til krebs?

En ny type renseanlæg til at rense drænvand fra landbrug afprøves i disse år. Ud over at rense drænvand bidrager minivådområder også med natur i agerlandet i form af dyre- og plantelivet i vådområdet. I denne artikel ser vi nærmere på, om vådområder også kan anvendes til krebs.
Flodkrebsen nr. 1, januar 2014.

Put halm i vandet og kom af med algerne - måske

At halm kan bekæmpe alger har man vidst længe, uden at nogen har kunnet forklare hvorfor. Nye undersøgelser tyder på, at virkningen kommer fra mikroorganismer, der vokser frem som biofilm på halmstråene. Om det så løser algeproblemerne beskrives i denne artikel.
Vand & Jord nr. 4, December 2013.

Sådan booster jeg min krebsesø

Flere krebs på middagsbordet fra egen avl kan man opnå ved (a) at sætte krebs ud i flere søer eller (b) ved at øge produktionen i den enkelte sø. Jeg vil prøve plan b, og finde ud af om produktionen i min nuværende krebsesø kan øges ved at forbedre krebsenes vilkår.
Flodkrebsen nr. 4, Oktober 2013.

Krebsedambrug med tysk grundighed

Helmut Jeske har ophævet begrænsningerne i krebseavlen. I sit dambrug producerer han 20 gange flere krebs pr. kvadratmeter end i de bedste krebsesøer.
Flodkrebsen nr. 3, Juli 2013.

Sådan dyrker du krebseyngel i kasser

Vil man dyrke krebs, skal man starte med yngel. Med klækkekasser kan man på få kvadratmeter producere et stort antal yngel.
Flodkrebsen nr. 2, April 2013.

Dagbog fra min spejlsø

Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang tid, før den nye sø lærte mig, at naturen går andre veje end dem, jeg har planlagt.
Flodkrebsen nr. 1, Januar 2013.

Akvaponik - dambruget som ikke forurener

Affald fra husdyrproduktionen forurener. Hvad enten det er grise eller fisk i et dambrug. Akvaponik løser problemet ved at udnytte naturens kredsløb. Affald fra fiskene bliver til næring for planter, som renser vandet for fiskene.
Flodkrebsen nr. 2, April 2012.

Iltning bringer nyt liv i en krebsetræt sø

Sommeren 2005 mistede jeg næsten alle mine krebs ved et iltsvind. Årsagen var næringsberigelse og algeblomst. Takket være mit iltningsanlæg er krebsene nu tilbage.
Flodkrebsen nr. 3, Juli 2012.

Karperne på Gisselfeld

Karpedambrug er en gammel produktonsmetode, hvor forurening af vand bliver brugt som en ressource. Forurening giver nemlig mange alger. Gennem fødekæden kan karperne omsætte algerne til fiskekød.
Flodkrebsen nr. 4, Oktober 2012.

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er ført videnskabelig bevis for. Landbruget har altid undret sig over, at mindre kvælstof skulle give renere vandmiljø til havs, når samme strategi ikke virker i ferske vande. Her virker kun mindre fosfor. Hvad viser analyserne?
Vand & Jord nr. 2, Maj 2011.

Undgå at krebsene dør under isen

Det tager 5-6 år at oparbejde en krebsebestand. Derfor er det ærgerligt, hvis krebsene dør under isen, og man må starte forfra. I mindre søer er det forholdsvis enkelt at installere et iltningsanlæg, der effektivt kan forebygge iltsvind under isen.
Flodkrebsen nr. 1, Januar 2011.

Gødning giver liv i gadekæret

I det gamle fiskerleje Basnæs jubler bylaug og beboere over, at der igen er liv i byens gadekær. Kæret var groet til med alger og mudder. Nu er det renset ved hjælp af nitratgødning.
Flodkrebsen nr. 2, April 2011.

Den eneste gode and er en død and

Ferskvandsakvariet i Silkeborg har søer med og uden ænder. Det er tydeligt, at ænderne belaster vandmiljøet. Andesøerne er ikke rene nok til krebs.
Flodkrebsen nr. 4, Oktober 2009.

Undgå iltsvind - giv søen kunstig åndedræt

Krebs skal have rent og iltholdigt vand, og er de første til at bukke under, når iltens slipper op. Jeg har sat en lille kompressor med luftslange op ved min krebsesø. Maskinen er min forsikring mod iltsvind. Ved udsigt til iltsvind, tænder jeg simpelt hen for strømmen, og begynder at ilte vandet.
Flodkrebsen nr. 1, januar 2007.

Løsninger til vandmiljøet

Det er vigtigt at få indkredset kilden til næring, og fjerne den, før man begynder at sætte ind med forskellige metoder til at forbedre en sø. Ellers svarer det blot til at lappe cykel uden at fjerne den torn, der var årsag til, at cyklen punkterede.

Tag pulsen på vandmiljøet

Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et miljøtilsyn, og ender med kondital for søens vandmiljø - på en skala fra 0 til 24.
Flodkrebsen nr. 2, april 2009.
Skema til kondital kan hentes her:


Foto vejledning kan hentes her:


Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Dette spørgsmål fik jeg fra en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor sø, og ville gerne vide, hvordan han sikrer et godt vandmiljø med optimale muligheder for at fisk og planter kan trives.
Flodkrebsen nr. 1, januar 2009.

Giv din sø bedre kondi

Der er flere lighedspunkter mellem en næringsrig sø og en overvægtig person. I begge tilfælde går vejen til et sundere liv gennem bedre ernæring og mere motion.
Flodkrebsen nr. 4, oktober 2008.

Seks kilometer bobleslanger giver liv på bunden af Furesøen

Når vandet iltes, falder indholdet af opløst fosfor, så algerne får mindre at leve af. Siden 2003 har seks kilometer bobleslanger tilført ilt til de dybeste steder i søen.
Flodkrebsen nr. 4, oktober 2008.

Engsøer og rensning af spildevand giver bedre miljø i Arresø

Arresø er vor største og samtidig en af de mest forurenede søer. Halvtreds års udledning af spildevand har gjort vandet grønt af alger. Bedre rensning af spildevandet og anlæggelse af fire engsøer er nu langsomt ved at forbedre søens tilstand.
Mikroben nr. 37, februar 2007.

Udsætning af krebs - hvad siger loven?

Man skal have tilladelse til at udsætte krebs. Hensynet til naturen med dens bestand af vilde dyr og planter afgør i de fleste tilfælde, om man får ja eller nej til en ansøgning.
Flodkrebsen nr. 2, april 2007.